Kommer snart

Pressemeddelelse

Vi hos EPICA ApS er stolte over at kunne meddele, at vi har overtaget den populære webshop Børnekrogen.dk, som er et yndet sted for kvalitetsbevidste forældre, der ønsker det bedste til deres børn. Børnekrogen har opbygget en stærk og loyal kundebase med sit skarpe fokus på kvalitet, æstetik og funktionalitet – og ikke mindst med en oprigtig kærlighed til børneuniverset. Det er et arbejde, vi har stor respekt for, og vi vil gerne sende en varm tak til den tidligere ejer for det imponerende engagement og den tillid, hun har skabt blandt sine kunder. Vi er beærede over at få lov til at føre denne fine arv videre.

Som nye ejere er vi selv forældre og deler den samme passion: At vælge det bedste for vores børn – produkter, der holder, og som både børn og voksne bliver glade for. Vi lover at værne om Børnekrogens værdier og at videreføre den trygge og inspirerende shoppingoplevelse, som mange allerede kender og elsker. Vi glæder os enormt til at lære jer at kende og håber, at I vil tage godt imod os. Vi vil gøre vores bedste for at leve op til – og forhåbentlig også overgå – de forventninger, I har til os og til Børnekrogen. Det her er et nyt kapitel for os – og vi glæder os til rejsen sammen med jer.

Vi har overtaget webshoppen og brandet Børnekrogen men ikke ØNSKEBØRN ODENSE ApS’ tidligere forpligtigelser i forbindelse med webshoppen. Det betyder desværre, at vi ikke har mulighed for at indløse gavekort og deslige udstedt af tidligere ejer samt eventuelle reklamationer og tilgodehavende. Vi må derfor bede jer rette henvendelse til odense@onskeborn.dk.

For spørgsmål eller yderligere information skriv til: info@boernekrogen.dk

Med venlig hilsen

Alexander Brice Stoustrup
Ejer og direktør
EPICA ApS